Forskningsprojekt om jernværksejeren Jacob Aall
Startskuddet
til markeringen af 200-året for
Eidsvollforfatningen har lydt på Næs
Jernverksmuseum i Tvedestrand i Aust-Agder fylke på
Sørlandet. Det er der selvfølgelig en god grund
til. Eidsvoldmanden Jacob Aall ejede nemlig jernværket,
og projektet skal bl.a. resultere i en omfattende
biografi om ham i 200-året for "1814”.
Næs Jernverk var i drift fra 1665 til 1959, og er det
bedst bevarede af de gamle norske jernværker. Det var et af de mest betydelige af de norske
jernværker, der fra 1600-tallet og frem spillede en
stor rolle i den dansk-norske økonomi.
Jacob
Aall (1773-1844) købte jernværket i 1799, ikke
blot for at sikre familieøkonomien, men også at gøre
en indsats for ”Fædrelandet” i form af
arbejdspladser og teknologiudvikling. Som jernværksejer
arbejdede Jacob Aall stedse for at udvikle og
forbedre produktionsmetoderne, samtidig med at han
lagde overordentlig stor vægt på at sikre
kvaliteten i alle led.
Som
andre industrielle foretagere i Norge på den tid
deltog Aall også i Eidsvollforsamlingen; deraf den
direkte anledning til at få belyst hans brede
indsats i norsk samfundsliv.
Næs
Jernverksmuseum skød i november 2008 arbejdet i
gang ved et succesrigt seminar i Oslo, der blev
indviet af Stortingspræsident Thorbjørn Jagland.
Nu inviterer museet alle interesserede til at hjælpe
projektet, der foregår i samarbejde med familien
Aall på Næs Verk og regionale og nationale
forskningsmiljøer, frem mod 2014.
Da
Jacob Aall, der var uddannet teolog fra Københavns
Universitet, havde et nært forhold til Danmark, både
kulturelt og forretningsmæssigt, også i årene
efter 1814, er det selvklart, at der i Danmark
findes vigtige kilder til historien. Det skærpes
af, at Jacob Aall foruden jernværket også drev
skibsrederi og trælasteksport.
Forskeren
Gunnar Molden fra Næs Jernverksmuseum er godt i
gang med studier i Danmark også, men vil selvfølgelig
gerne have tips om kilder i danske samlinger såvel
vedrørende Jacob Aall som jernimport fra Norge fra
slutningen af 1700-tallet og til ca. 1850.
Dansk
Teknologihistorisk Selskab vil naturligvis gerne
opfordre medlemmer og andre, der kan medvirke med
interessante oplysninger, til at bistå de norske
kolleger med projektet.
Se hele projektbeskrivelsen her
|
