|
Nyheder på stribe i 2009...
Cathrinesminde Teglværk – museum for
sønderjysk
industrihistorie
På et 7 hektar stort naturskønt område ned til Flensborg Fjord
findes
i Iller på halvøen Broager Cathrinesminde
Teglværk, der er
Museum Sønderjyllands afdeling
for dansk teglværkshistorie og
sønderjysk
industrihistorie. I 2007 udnævnte Kulturarvs-
styrelsen teglværket til et af de 25
nationale industriminder.
Cathrinesminde er et særdeles dynamisk museum og en
kulturinstitution med alsidige aktiviteter i
lokalområdet.
Den faste udstilling illustrerer teglproduktion
gennem århundreder og teglsten fra forskellige
tider og steder. Foruden den store ringovn på knap 500 m2
er der tørrelader – de to største er 104 meter - lergrave, en gammeldags æltemølle,
tipvogne, det store teglværksmaskineri med blander,
valseværk og strengpresse, afskibningsmole, hvortil
kommer gamle arbejderboliger med lejligheder
indrettet som i 1890'erne, 1930'erne og 1960'erne.
Det gamle teglværk rummer dog også meget andet med
stor interesse for teknologi- og erhvervshistorie på
nationalt plan.
Inden for teknologihistorie markerer Cathrinesminde
sig i 2009 på hele tre forskellige områder: en spændende
bogudgivelse om Sønderjyllands Højspændingsværk,
en flot særudstilling om søfartshistorie og
et seminar om teglproduktion i 1600- og
1700-tallet.
Læs mere om de tre nyheder nedenfor.
Kirsten Hessellund Clausen og
Torben A. Vestergaard: Ånden på værket.
Virksomhedskultur på Jes Christiansens sønderjyske
højspændingsværk. 100 s., 100 kr.
Jes
Christiansen var
direktør for Sønderjyllands Højspændingsværk i
Aabenraa fra 1924 til 1961. Han og hans højspændingsværk
sørgede ikke bare for bekvem strømforsyning, men
var en af de helt centrale drivkræfter i
landsdelens industrielle udvikling. Sønderjylland
blev førende med hensyn til elektricitetsforsyning
og billigst med elpriser, og det var i sig selv en
afgørende fordel for erhvervene. Jes Christiansen
selv engagerede sig og alle omkring sig i
landsdelens udvikling. Han fik etableret Sønderjyllands
Erhvervsråd i 1947 og var formand for det til sin død
i 1962.
Jes Christiansen opfattede det som sit
nationale arbejde i grænselandet at fremme
erhvervslivet og dermed befolkningens levestandard.
Med sin kombination af handlekraft og
sparsommelighed satte han et stærkt personligt præg
på værkets virksomhedskultur. Værkets kultur trådte
for alvor i karakter under 2. Verdenskrig og i
efterkrigstiden, hvor mangelsituationen på grund af
forsyningsproblemer, rationering stillede ekstreme
krav til opfindsomhed og problemløsning. Det gav en
selvtillid, som medførte, at værkets egne folk
konstruerede og byggede en meget stor del af Enstedværkets
første blok i 1950’erne.
En
kreds af de pensionerede ingeniører fra Sønderjyllands
Højspændingsværk havde ofte talt om deres ikke
helt almindelige arbejdsplads, når de mødtes. Det
var bl.a. Knud Fischer, H.C. Petersen og Gunnar
Pedersen. Det var en skam, syntes de, at de mange
historier om årene under direktør Jes Christiansen
skulle forsvinde med dem. De henvendte sig derfor i
2006 til Museum Sønderjylland Cathrinesminde Teglværk
og foreslog et projekt. Det skulle gå ud på at
interviewe de medarbejdere, som endnu kunne være
primære kilder til ånden på Højspændingsværket
i 1950’erne. DONG Energy støttede projektet, så
der i løbet af 2007-08 kunne optages interviews og
indsamles beretninger. De udskrevne interviews
bevares for eftertiden i Museum Sønderjylland
Cathrinesminde Teglværks industrihistoriske
samling.
Der
er tidligere udgivet jubilæumsbøger om Sønderjyllands
Højspændingsværk i 50-året 1972 og i 75-året
1997, så værkets historie er kendt. Men i denne
omgang er indfaldsvinklen den mundtlige historie,
anekdoterne og dagligdagens hændelser, som mere
direkte illustrerer virksomhedskulturen og
innovationsklimaet på Højspændingsværket.
Virksomhedskultur og innovationsklima er i høj
grad, hvad fortællingerne handlede om, selv om
disse ord hører til en senere tid. Sønderjyllands
Højspændingsværk var markant i begge henseender.
Bogen,
der er forfattet af Kirsten Hessellund Clausen og
Torben A. Vestergaard, fortæller om højspændingsværket
og dets udbygning i Sønderjylland, om Jes
Christiansen, om arbejdslivet på Sønderjyllands Højspændingsværk
og om en virksomhedskultur, hvor ledelse og
personale drev hinanden fremad i bemærkelsesværdige
innovations- og udbygningsprojekter under mottoet
”Det laver vi selv!
Udgivelsen
af Ånden på værket er støttet af Dong Energy.
Den er på 100 s. og koster 100 kr.
Sømandens
verden – Egernsund og Gråsten
Særudstilling fra 29. maj til 21. september
2009
Sommerens særudstilling på Museum Sønderjylland -
Cathrinesminde Teglværk er lavet i samarbejde med
Maritim-historisk Forening for Egernsund og Gråsten.
Egernsund og omegn har været Sønderjyllands centrum
for småskibsfart. Skibsfarten på Flensborg Fjord går
langt tilbage med Sønderborg og især Flensborg som
de store søfartsbyer. Men i 1700-tallet voksede der
en flåde af såkaldte tørvejagter frem i Egernsund
og omegn. De var beskæftigede med tørvesejlads til
teglværkerne og tegleksport fra teglværkerne. I
1800-tallet blev skibene lidt større, selv om det
stadig var skibe til kystfart. Der blev også købt
en del fladbundede skibe ind fra Hollands og
Tysklands vadehavskyster. Blandt jyske byer havde
Egernsund i 1935 en af de største handelsflåder,
kun overgået af Århus og Aalborg. Meget af
teglfragten var overtaget af lastbiler, men skibene
sejlede også med korn og foderstoffer, kalk,
cement, træ, brunkul og meget andet
.
En skipper fra Egernsund
losser teglsten
i Århus ca. 1910.
Gråsten havde kun en bro indtil 1923, hvor byen fik
havn og jernbaneforbindelse til havnen. Det skabte
grobund for nye virksomheder og en skibsfart, der især
fandt gode muligheder i transport af slagtedyr til
Tyskland. Der måtte fra 1931 til 1974 kun indføres
slagtedyr til Tyskland ad søvejen. Med
eksportstalde i Gråsten og kun halvanden times
sejlads til Flensborg blev Gråsten landets største
udskibningshavn for slagtedyr.
Fra 1950’erne gik det tilbage for småskibsfarten i
hele landet på grund af konkurrencen fra DSB og fra
lastbiler. I april 1950 drog en stor del af den
danske småskibsflåde i protestsejlads til København
mod DSB’s statsstøttede lave priser. Det hjalp
kun lidt, selv om mange skippere holdt ud i årtierne
derefter. I Egernsund finder man stadig et enkelt
rederi, Corral Line. Det er til gengæld globalt førende
inden for transport af levende dyr.
I dag er Egernsund kun en skipperby takket være de
pensionerede skippere. Mange af dem er medlemmer af
Maritim-historisk Forening for Egernsund og Gråsten,
og det er deres minder om søfarten, der er fundet
frem til udstillingen.
Seminar
om Flensborgsten. Teglformater, teglbrug og
teglhandel i overgangsperioden renæssance-nyere
tid.
Fredag,
d. 2. oktober 2009, kl. 11.00-18.00.
Seminaret handler om 1600 og
1700-tallets teglproduktion og -transport og fremvæksten
af nye formater, først og fremmest det såkaldte
”flensborgformat”, som man generelt ved for lidt
om. Der stilles spørgsmål og søges svar på spørgsmål
om den tidlige teglværksindustri og teglhandel. Det
gælder bl.a. forholdet mellem renæssancens slots-
og godsteglværker, bondeteglværker og
ad-hoc-teglovnene. Til diskussion er også, hvorvidt
”flensborgformatet” opstod lokalt ved Flensborg
Fjord – eller om der var tale om en generel
overgang til mindre formater, evt. efter hollandsk
forbillede. Endelig belyses det, hvordan bevarede
bygninger og arkæologiske fund kan bidrage til at
belyse formathistorien. Programmet
kan ses her: 
Seminaret om Flensborgsten.
Tekst:
Pressemeddelelse, museets website m.m. / redigeret
af Kenn Tarbensen
Fotos: Cathrinesminde Teglværk
|
