Teknologioverførslen der udeblev.
Ranks
opkøb af Horsens-fabrikken Arena 1970-71
Kl. 11.15 lørdag den 16. maj
1970 gik brandalarmen på radio- og
Tv-fabrikken Arena i Horsens. Trods indsats af
alt disponibelt mandskab på 42 mand gennem
flere timer udbrændte fabrikken praktisk
taget fuldstændigt.
Denne i Horsens verdensberømte
brand åbner op for et fint indblik i den
danske elektronikindustris vanskeligheder i
takt med den stigende internationale
konkurrence i 1960-70’erne. Så sent som i
1966 havde Hede Nielsen-familien investeret i
en helt ny fabrik på Fuglevangsvej i Horsens;
den, der nu var nedbrændt. ”Europas mest
moderne radio/Tv-fabrik” blev den kaldt i
aviserne, og sandt var det, at der var plads
til 600 ansatte til at bemande samlebåndene.
Monteringsbåndet fra 1968, hvor
elementerne er ophængte på en vinkelskinne
og kører i et fast tempo fra montrice til
montrice. For enden af bordrækken løber et
transportbånd, hvor de sætter emnet på, når
det er klar til justeringsafdelingen. Der er
proceskontrol, dvs. stikprøver ved hvert bånd,
og hvis fejlprocenten er over 10 % ryger hele
dagens produktion tilbage, og man må begynde
forfra.
Dette til trods var det ikke
en selvfølge, at fabrikken skulle genopbygges
efter branden. I avisdebatterne var der rygter om stærk uenighed
mellem brødrene Hede Nielsen. Ove Hede
Nielsen ville efter sigende genopbygge
fabrikken, mens Eigil Hede Nielsen ville
stoppe produktionen. Perioden op til branden
var således præget af faldende markedsandele
under den hårde konkurrence med dels
udenlandske konkurrenter, dels B&O.
Kompromisset
blev en udenlandsk investor i form af britiske
Rank Bush-Murphy, der var en del af den
verdensomspændende Rank-organisation.
Koncernen købte 80 % af aktiekapitalen, mens
familien selv beholdt 20 %. Familien solgte i
1971 de resterende aktier til Rank Bush-Murphy
og var dermed helt ude af radio- og
Tv-branchen.
Rank
Bush-Murphys hovedmotiv til at købe Arena var
at sikre sig bedre adgang til det kommende fællesmarked.
Men med en udenlandsk investor ville det
samtidig være oplagt at tro, at der skete en
form for teknologioverførsel til den
horsensianske fabrik. Ser man på produktionen
før og efter branden, ses der dog så
godt som ingen teknologioverførsel eller
rationalisering af produktionen. Enkelte dele
af fabrikken automatiseredes ved indførelse
af transportbånd fra lageret rundt til de
forskellige afdelinger, men der foregik på
ingen måde en omfattende automatisering eller
mekanisering. Dette afspejles også af, at der
efter branden ansattes samme antal
medarbejdere som før branden.
Kig ud over montageafdelingen efter
fabrikken blev genopbygget i 1970/71. Mange af
arbejderne havde også været ansat før
branden.
Som mulig forklaring på den
manglende rationalisering anføres, at der i
denne periode var en udstrakt grad af autonomi
mellem datter- og moderselskab. Dette
karakteristika var ikke unikt for relationen
mellem Rank Bush-Murphy og Rank Arena, men
karakteriserer generelt perioden.
Desuden anføres, at de
respektive virksomheders historisk forankrede
rutiner og praksis mv., influerer på
forholdet mellem moder- og datterselskab. Her
er det påfaldende, at, trods en nedbrændt
fabrik og en ejerandel på kun 20 %, så blev
det alligevel Hede Nielsen-familiens
tankegang, som kom til at præge Rank Arena.
Som Ove Hede Nielsen sagde til Aktuelt 25.
juli 1970:
Det har, siger fabrikant
Ove Hede Nielsen, været helt afgørende for
mig, at vi blev i stand til at gengælde den
loyalitet, de ansatte har vist vores firma
siden den ødelæggende storbrand. Vi har
modtaget en liste med 200 navne på kvinder,
der erklærer, at de snarest ønsker at vende
tilbage til os. Det er en forudsætning for
salget, at samtlige funktionærer og
medarbejdere fra Arena-fabrikken får ansættelse
i virksomheden.
Printmontering efter branden. Der opbygges i
moduler af tændstikæskestørrelse. Således
kan man ved fejl i produkterne nøjes med at
finde det modul, der er i stykker, og udskifte
dette. Bemærk værkførerkontoret øverst til højre.
Familievirksomhedens sociale
hensyn vejede således tungt og var med til at
stille sig i vejen for en dybereliggende
rationalisering, hvilket blev forstærket af,
at Rank Bush-Murphy måske heller ikke selv
havde know-how til at gennemføre en sådan.
Resultatet af den manglende rationalisering
stod klart allerede i 1975. Rank Bush-Murphy
kunne ikke skabe en konkurrencedygtig
produktion i Horsens, og fabrikken måtte
lukke.
Fabrikken i Horsens blev derefter scene for et interessant eksperiment,
da arbejderne efter lukningen i 1975 overtog
produktionen under navnet Folke Fjernsyns
Fabrikken A/S (3-F) med udstedelse af
folkeaktier af 500 kr. stykket og en vis
kommunal velvilje. I 1979 måtte man dog
indstille produktionen på grund af underskud.
Skrevet af
David Holt Olsen
Danmarks Industrimuseum, Horsens
|
