|
Lensgreven som han
så ud i slutningen af 1870erne. Som det fremgår af
denne Teknologihistorie var
Frijs udover at være
godsejer også industri-
mand. I både sam- og eftertiden er han dog
mest husket for sin politiske rolle som leder
af godsejerfløjen i den politiske strid i
Danmark efter Enevældens fald i 1849. Blev
regerings-
leder i 1865, hovedmand bag 1866-Grundloven,
der rullede den demo-
kratiske
udvikling tilbage. Han stod for en ny
forsvarslov, ordning af
de jyske jernbaner,
kommunalreform og en
ny vejlov. Grev Frijs
trådte
tilbage som
regeringsleder i 1870.
Foto fra
bogen ”Træ og visioner”.
|
|
Grev
Frijs og den mislykkede trævarefabrik
”Bastian” i Horsens
Lensgreve Christian Emil
Krag-Juel-Vind-Frijs (1817-1896) til
Frijsenborg og Boller fik som andre godsejere store
ekstraordinære indtægter i sidste halvdel af
1800-tallet, da fæstejorden blev frasolgt.
Frijs valgte at investere en
del af disse indtægter i etablering af et
imponerende fabriksanlæg på den nuværende
Emil Møllers Gade i Horsens. Anlægget blev
siden ombygget og brugt som telefonfabrik. I
dag er det fredet og i flot restaureret stand
rammen om Region Midtjyllands aktiviteter i
Horsens.
Fabriksbygningen
i historicistisk stil. Typisk for tiden, der
som regel søgte at skjule, at
fabriksbygninger netop var fabriksbygninger.
T.h. nærbillede af bygningens murværk, som
vi i dag kun kan beundre. Fotos: Kristoffer
Jensen.
Frijs’ tanke med anlægget
var at skabe en virksomhed, som kunne
oparbejde en del af den store
tømmerproduktion, som var et resultat af
godsets vidtstrakte skovarealer. Det meste af
tømmerproduktionen gik til brænde, men Frijs
ville gerne demonstrere, at også dansk
tømmer egnede sig som konstruktionstømmer i
byggeriet, til møbler, jernbanesveller,
tønder mv.
Frijs valgte den lokale
arkitekt og ingeniør J. C. Clausen til at
virkeliggøre drømmen om en mønsterfabrik.
Anlægget stod færdigt i 1874 og lignede
realisering af den drøm, Frijs havde haft. Både
arkitekttonisk og teknisk var det et
imponerende anlæg, opført med stilistisk
inspiration fra udlandet og indkøb af
dampkraftdrevne træbearbejdningsmaskiner fra
Europas førende maskinleverandører.
Litografi af fabrikken fra slutningen af
1880'erne. Den tætte forbindelse til
jernbanen via eget fabriksspor er fremhævet.
En interessant detalje er ovenlysvinduerne i
produktionsbygningen. Fra N. Malmgren:
Danmarks Industrielle Etablissementer.
Forudsætningerne for en
succes var således tilstede i form af rigelig
kapital, adgang til gode råvarer, nem
transport via den nærliggende, nyanlagte
jernbane kombineret med den mest moderne
produktionsteknologi. Hertil kom, at forbruget
af tømmer var i stærk vækst i slutningen af
1800-tallet. Trods alt det blev Frijs’
initiativ et underskudsforetagende i alle
årene indtil 1890, hvor fabrikationen som
konsekvens heraf blev indstillet.
Fiaskoen skyldes givet,
at Frijs aldrig forstod at skaffe afsætning
for de varer hans virksomhed producerede.
Frijs fastholdt, som den patriark han var, at
hans virksomhed skulle virke til gavn for hans
undergivne. Derfor understregede han ved flere
lejligheder, at hans virksomhed var sat i
verden ”ikke for at skabe Konkurrence med
Haandværkerne men for at lette dem
Arbejdet” (Opfindelsernes bog). Problemet
var, at den industrielle fremstillingsforms
sejrsgang i denne periode netop bundede i at håndværksmæssig
produktion blev fortrængt af industrielt
fremstillede varer.
Frijs fulgte sin overbevisning og søgte at skaffe afsætning for sin
produktion i form af råvarer til de håndværkere,
som blev trængt af mange andre
industriforetagender, mens han aldrig for
alvor kom ind på markedet som underleverandør
til industrien<
Frijs' satsning blev en dyrt købt
fiasko. Dermed er initiativet med til at bekræfte
et generelt billede af, at de initiativer, som
danske adelsfamilier satte i gang i slutningen
af 1800-tallet med baggrund i ekstraordinære
indtægter, nok var ekstravagante, men sjældent
profitable.
Skrevet af Kristoffer
Jensen
Industrimuseet i Horsens
ISSN 1904-3066
|
