Gaslygterne i Kolding var af samme type som den man anvendte i København. Lygtetændingstabellen for hvornår lygtetænderne skulle tænde og slukke lygterne var også den samme som den, der blev anvendt i København.

Tegningerne er i Stadsarkivet
 i Kolding.

Howitz, politik og gas i Kolding

Kolding var en af de kommuner som forholdsvist tidligt selv etablerede og drev egen forsyningsvirksomhed. De første gasværker i Danmark fra 1853 var privat drevne og etablerede af Det Danske Gaskompagni, som startede på grundlag af engelsk kapital og know-how, de første kommunale værker blev bygget i 1856, og København endte som den første hovedstad i Europa med at etablere et kommunalt gasværk i 1857.

Med etableringen af gasværket i København, blev det lettere for kommunerne rundt om i landet at etablere gasværker selv, da de ikke længere var afhængige af den ekspertise, som det Danske Gaskompagnis folk havde, de kunne nu i stedet bruge den ekspertise som de københavnske gasværksingeniører havde.

Georg Howitz' facadetegninger af Kolding Gasværk.

Det var således Georg Howitz, som var gasværksbestyrer i København, der tegnede gasværket i Kolding. Howitz fungerede også som rådgiver vedr. maskinerne på gasværket og gasbeholderne samt ikke mindst kommunens drifts- og forsyningspolitik. Georg Howitz var med til at etablere gasværker i 17 kommuner og blandt andet i Nakskov, som blev det førende gasværk i Danmark mht. til innovationer og prispolitik, politikker som snart blev fulgt i en kommune som Kolding.

Tegninger af bestyrerboligen.

Bogen fra ”Gas til el” ligger i forlængelse af bogen ”El og Gas til danske kommuner”, som udkom i 2007, og hvor Aalborg, Århus og Viborg kommuners energiforsyning blev analyseret, dvs. kommuner som var domineret af først partiet Højre og siden af Socialdemokraterne.

Det interessante ved Kolding Kommune er, at man her kan se, hvad partiet Venstres forsyningspolitik gik ud på. Kolding kommune var efter 1864 en grænseby og ”det nationale spørgsmål” fyldte meget. Desuden kom en af Venstres markante ledere Chresten Berg fra Kolding, hvor han blev valgt fra 1865 og til sin død i 1891. Pga. disse forhold fik Venstre en anden betydning her, end det var almindeligt i landets byer. 

Venstre havde flertal i byrådet i Kolding helt frem til 1909, hvor partiet nok mistede sit flertal men dog stadig var det største parti. Kolding som eksempel viser, at det politiske skel gik mellem Højre på den ene side og Venstre og Socialdemokraterne på den anden, og for partiet Venstre var det ligesom for Socialdemokraterne vigtigt, at forsyningsvirksomhedernes velfærdsgoder blev udbredt til så mange borgere som muligt, og man indrettede sin forsynings- og prispolitik efter dette mål.

Skrevet af Hanne Thomsen, Gasmuseet

ISSN 1904-3066