Forbrændingsmotorer
Verdens
første brugbare motor blev taget i brug i
1698. Det var en dampmaskine, som i en kulmine
trak en pumpe. Efter dampmaskinernes funktion
var blevet forbedret, gik de fra omkring 1850
deres sejrsgang i Europas industri.
Dampmaskinerne var driftsikre, men dyre i indkøb
og brug, da de var afhængige af kedelanlæg,
der kunne sikre dampen.
Dampmaskinernes
ulemper var baggrunden for, at nye motortyper
i 40-års perioden fra 1860 til 1900 blev
udviklet. De nye forbrændingsmotorer baserede
sig på samme grundteknologi som
dampmaskinerne med cylinder, stempel,
plejlstand, krumtap og svinghjul, men de havde
den fordel, at den energi der skulle sikre
deres drift, blev frigivet direkte i
cylinderen frem for under en kedel. Det
sparede både plads, gav billigere
fremstillingspris og bedre driftsøkonomi.
Hvor
englænderne havde været førende i
dampteknologi, blev tyskerne ledende i
udviklingen af forbrændingsmotorer.
Maskinfabrikken Deutz blev stiftet i 1864 som
en gasmotorfabrik, der på Verdensudstillingen
i 1867 udstillede brugbare gasmotorer og i
1870 blev den første gasmotor i Danmark taget
i brug. Deutz lancerede i 1876 verdens første
lydløse gasmotor og året efter
firtaktsmotoren. Da tyskernes patent udløb i
1881, kom også en dansk produktion af
gasmotorer i gang.
M&J monteringsværksted ca. 1911. I midten ses en
petroleumsmotor og til venstre skimtes en dieselmotor, begge under opbygning.
Næste
trin i forbrændingsmotorernes udvikling blev
petroleumsmotorer. Forudsætningen herfor var,
at man i 1859 begyndte industriel
udnyttelse af råoliekilder. Det løste de
hidtidige problemer med at få smurt datidens
maskiner, da man lancerede syrefri, mineralsk
motorolie. Råolien blev raffineret til
petroleum, der kunne bruges som lampeolie, men
efter udviklingen af karburatoren, også
motorbrændstof.
I
Danmark var Burmeister & Wain på markedet
i 1888 med den første petroleumsmotor.
Derefter gik motorudviklingen stærkt.
Petroleumsmotorer vandt først indpas hos større
landbrug og i mindre industri og senere som
marinemotorer, især inden for fiskeri og til
mindre fragtskibe. Fremskridtene i
motorudviklingen var klare: De kunne køre på
selv det dårligste petroleum og var nemme at
starte, der var ingen nævneværdig pasning,
de var billige i anskaffelse, og de var
driftssikre.
Haslev Elekricitetsværk
med M&J 120 hk dieselmotor, fotograferet
da værket i 1912 blev taget i brug.
Petroleum
er billigere end benzin, men også mindre
energiholdigt. Den billigere pris gjorde
petroleumsmotorer til den foretrukne
kraftkilde på steder, hvor motorens vægt i
forhold til dens ydelse ikke spillede en stor
rolle. I biler og på motorcykler og senere
også i fly, hvor vægt i forhold til ydelse
spiller en stor rolle, blev benzin foretrukket
som drivmiddel.
Det
sidste hovedled i udviklingen af forbrændingsmotorer
kom i 1892, da tyskeren Rudolf Diesel tog
patent på en ny forbrændingsmotor uden tændrør.
Motoren blev opkaldt efter ham. I 1896 var han
nået så langt, at man kunne tage
dieselmotoren i brug. I begyndelsen blev de især
anvendt på mindre elektricitetsværker.
Burmeister & Wain købte i 1898
patentrettighederne for Danmark og i 1904
satte de dieselmotorer i serieproduktion.
Dermed blev B&W Danmarks største
virksomhed og landets førende motorfabrik.
Opfindelsen af og videreudviklingen af forbrændingsmotorerne er en af de
opfindelser, der kom til at betyde mest for
hele verdens industrielle udvikling i det 20.
århundrede. Og en af de største udfordringer i
det 21. århundrede bliver at opfinde deres
afløser, idet reserverne af fossile brændstoffer
svinder, samtidig med at miljøproblemer gør
stempelmotorer uhensigtsmæssige.
Skrevet af
John Juhler Hansen
Danmarks Industrimuseum, Horsens
|
