Lille salonbord med fabriksmærke, leveret til Sæbygård i 1887.

”Kurulstol” 1884, tegnet af Vilh. Dahlerup, udført i egetræ, betræk af læder. Stolen findes i S&A’s katalog og er et karakteristisk produkt af historicismen ved at være en syntese over stoletype, kendt fra oldtidens herskere, anvendt i middelalderen som en foldestol og genopstået under historicismen. Stolen har påsatte dekorative elementer, udvalgt af køber, som agterstaffenes knopper og knapper, armlænenes afslutninger, knoppen i krydset foran, forbuens afslutningsvolutter mod gulvet og de drejede sprosser. (Anna og Michael Anchers Hus, Skagen).

Fotos fra bogen ”Træ og visioner”.

Industrielle møbler til åndelig dannelse 
Severin & Andreas Jensens Möbelfabrik 1861-92

Severin og Andreas (S&A), København, var håndværksbrødre, uddannet henholdsvis som maler og snedker. I 1861 startede de fælles virksomhed, hvor de tilbød totalindretninger med fremstilling af møbler og bygningsinventar, maling af vægge og montering med tekstiler. De havde ingen kapital og begyndte helt fra bunden med værksted på en af etagerne i faderens baggårdsejendom i Studiestræde, København. Til gengæld havde de sørget fot at have et netværk blandt arkitekter på Kunstakademiet. Navnlig datidens førende arkitekt og professor, Gustav Friedrich Hetsch, støttede de to brødre. Allerede i 1861 fik de den store opgave at fremstille inventaret til det nye Universitetsbibliotek i Fiolstræde.

Fabriksmærket ”Severin & Andreas Jensens Möbelfabrik, Hôtel du Nord, Kjøbenhavn” fra Det lille salonbord. Navn og adresse er omgivet af historicistiske ornamenter, der signalerer firmaets store interesse for kunst og stil, inspireret af antikken.

Brødrene var stærkt optaget af kunstindustrien, som G.F. Hetsch gang på gang fremhævede for dens potentiale. Ved at tage industrielle metoder i brug blev møbler billigere, og derved spredtes de ud til en større del af befolkningen. Når arkitekter eller kunstnere udførte fortegninger, sikrede de, at form og historiske ornamenter idealiserede hinanden og udgjorde en funktionel helhed sammen med materialerne. Følelserne skulle vækkes gennem det historiske og sætte gang i folks tankevirksomhed, så de reflekterede og fik deres selvbevidsthed styrket. Ved undervisning, foredrag og forfatterskab hævdede G.F. Hetsch gang på gang kunstindustriens muligheder som middel til dannelse og oprustning af befolkningens åndelige tilstand. 

Den store interesse for kunstindustriens potentialer gik hånd i hånd med et stort organisationstalent hos begge brødre. De fik mestre og svende til at arbejde med forlagt arbejde, og bestilte halvfabrikata hos underleverandører. På denne måde skaffede brødrene den nødvendige kredit. Det gik støt fremad, og allerede fra 1865 deltog firmaet i de store verdensudstillinger. Brødrene var meget bevidste om den betydning, som en god markedsføring spillede for firmaets fremtid. 

I 1869 købte de Hôtel du Nord på Kongens Nytorv, lejede det meste af hovedbygningen ud til Wessel & Vett, der hurtig tog navnet Magasin du Nord. Brødrene etablerede værksteder i fløjen ud mod Vingårdsstræde med afdelinger for snedkere, drejere, billedskærere, malere og tapetserere. De opkøbte tilstødende ejendomme, rev i 1881 nogle baghuse ned, opførte en fem etages fabrik, installerede dampkraft og udvidede produktionen. 

Kælder med dampkedel og finérværksted, samt 1. etage med maskinstuen og en lille gård, hvori der tømres en kasse. Udsnit af ”Gjennemsnitsbillede” fra 1883, der viser et tværsnit af S&A’s nye 5-etages fabrik, fyldt med arbejdere og svende.

I 1883 begyndte de at udgive ”Meubeljournal”, der fungerede som priskurant. Ud fra en vis form for standardiserede møbler valgte kunderne ornamenter og dekorationer. Herved fik de enkelte møbler et individuelt præg, der talte til de personlige følelser og stemte overens med kunstindustriens krav. Den første industriproduktion førte således ikke til ensartede møbler, men det modsatte.

Brødrenes historie viser, hvorledes overgangen fra håndværk til industri kom til at foregå, hvordan kunstindustriens program spredtes og dannede baggrund for de senere så berømte danske arkitekttegnede møbler samt hvordan der lang tid før funktionalismen også i Danmark var formuleret ideologi for de industrifremstillede møblers funktion i samfundet.

Skrevet af Kirsten Rykind-Eriksen
Vejle Museum

ISSN 1904-3066