Links
Velkommen
til Dansk Teknologihistorisk Selskabs samling af
links til foreninger, museer og andre websites af
teknologihistorisk relevans i både ind- og
udland. Vi håber, at du får udbytte af siden
og ønsker god fornøjelse.
Inden for hver kategori er links
anført alfabetisk.
Andre foreninger m.v. i Danmark
HITEK - Selskabet for Historisk
Teknologi
HITEK er et fagteknisk selskab under
Ingeniørforeningen. Medlemmerne er derfor primært
medlemmer af Ingeniørforeningen i Danmark, men
andre kan også blive medlem. Selskabet sigter mod
at ønsker at stimulere ingeniørers og andres
interesse for industri- og teknologihistorie gennem
afholdelse af konferencer, foredrag ekskursioner,
studiekredse, etc. samt virke for bevaring af
historisk teknisk videnskabelige interessante
genstande.
Medlemskab er gratis for IDA medlemmer. Andre kan
ansøge om et gæstemedlemskab.
::
Hitek
:: IDA
Håndværks-
og industripuljen
Puljen, der er et uformelt samarbejde mellem museer,
sigter mod at sætte fokus på og overblik over
Industrisamfundets kulturværdier. På to årlige
møder fremlægges der planer om og resultater af
undersøgelser og projekter, og man diskuterer
fælles problemer vedrørende genstandsindsamling,
registrering m.m. Foruden museumsfolk findes der
historikere, arkitekter, bevaringsfolk, arkivarer,
konservatorer m.fl. i puljen.
På hjemmesiden findes oplysninger om puljen, om
møder og ikke mindst en Vejviser til håndværks-
og industrihistorie, der indeholder oplysninger om
museer, arkiver samt litteratur om specifikke
industrielle områder.
:: Håndværks- og industripuljen
Selskabet til Bevaring
af Industrimiljøer
Formålet med selskabet er at styrke interessen for
og bevidstheden om industrikulturens værdier og
placering i det danske samfund. Dette sker gennem
publikationer som tidsskriftet Fabrik og Bolig, der
bringer artikler om danske og udenlandske fabriks-
og boligmiljøer, nye bevaringsprojekter, museer,
bøger, udstillinger, konferencer og møder. Desuden
arrangeres der møder om og ekskursioner til
fremtrædende industrimiljøer. Selskabet tager
også frednings- og bevaringsinitiativer, støtter
lokale bevaringsbestræbelser og søger at påvirke
de offentlige myndigheder til en styrket indsats på
området.
:: Selskabet til Bevaring af Industrimiljøer
Videnskabshistorisk Selskab
Selskabet blev startet i 1949 som Selskabet for
de Eksakte Videnskabers Historie. I 2002 blev
selskabets navn ændret til det nuværende.
Formålet er at være et mødested for alle, der er
interesseret i videnskabshistorie og
teknologihistorie i bredeste forstand. Selskabet er
i princippet landsdækkende, men da arrangementerne
typisk afholdes på H.C. Ørsted Instituttet er der
en klar overvægt af medlemmer i hovedstadsområdet.
Der holdes typisk 4-8 arrangementer om året.
::
Videnskabshistorisk Selskab
Museer i Danmark
Arbejdermuseet
Arbejdermuseets er det landsdækkende museum, der
belyser arbejderklassens liv og virke, herunder
arbejdernes levevilkår, dagligliv, boligforhold,
arbejdsforhold, faglige og politiske virke o.a.
Websitet indeholder oplysninger om udstillinger og
andet.
:: Arbejdermuseet
Brandts Danmark Mediemuseum (Danmarks Grafiske Museum/Dansk
Pressemuseum)
Hjemmesiden indeholder besøgsoplysninger og andet.
:: Brandts - Danmarks Mediemuseum
Danfoss Museum og Teknorama
Museet skildrer den teknologiske udvikling for
Danfoss og fortæller samtidig historien om Mads
Clausen. På teknoramaet findes et teknologisk
eksperimentarium. Hjemmesiden indeholder
besøgsoplysninger
:: DanfossUniverse
Danmarks Industrimuseum
Museet i Horsens beskæftiger sig med arbejder-, håndværker
- og industrihistorie i en ca. 20.000 kvadratmeter stor
udstilling. Rummer nu også et pengemuseum.
Hjemmesiden er ret omfattende.
:: Danmarks Industrimuseum
Danmarks Jernbanemuseum
Museet viser Jernbanevogne fra 1850erne og frem:
Bl.a. kongelige salonvogne, damp og diesel
lokomotiver foruden en stor færgeudstilling med
masser af modeller og særlig damesalon. Hjemmesiden
indeholder kun besøgsoplysninger.
:: Danmarks Jernbanemuseum
Danmarks Tekniske Museum
Museet blev etableret i København i 1911. Siden
1966 har museet holdt til Helsingør, og efter en
flytning i 2002 fremstår museet nu som et stort
moderne museum på over 14.000 kvadratmeter. Det et landsdækkende
museum med en imponerende samling af dampmaskiner, opfindelser,
elektriske apparater, cykler, biler og fly, herunder
Ellehammers. Websitet indeholder
bl.a. et godt videnscenter, men selvfølgelig også
oplysninger om særudstillinger, skoletjeneste m.m.
:: Danmarks Tekniske Museum
Dansk Datahistorisk Museum
Det virtuelle museum drives af Dansk Datahistorisk
Forening som har til formål at indsamle, restaurere
og bevare dataudstyr, herunder hardware, software og
dokumentation, som primært er produceret i Danmark.
Foreningen søger at udbrede kendskabet til området
gennem udstillinger og hjemmesiden. Hjemmesiden
indeholder oplysninger om danske edb firmaer,
primært Regnecentralen, som der findes mest
materiale om, men også Christian Rovsing og Dansk
Data Elektronik.
:: Dansk Datahistorisk Museum
Dansk Motor- og Maskinsamling
Lidt vest for Grenå findes en unik samling af
motorer og maskiner knyttet til industri og
landbrug. Fra traktorer til benzinstandere.
Samlingen er sammensmeltning af forskellige gode
folks hobbyinteresser og siden juni 2008 har den
været en selvejende institution. Hjemmesiden rummer
både fotogallerier, videoklip, brochurearkiv, tegninger (motorlære) og
meget andet.
:: Dansk
Motor- og Maskinsamling
DieselHouse
Det førende museum i Danmark for
dieselsmotorens udvikling findes i København SV -
skabt på grundlag af det gamle B&W-museum. Her
kan man lytte og lugte til de arbejdende gamle
motorer og følge dieselteknologiens udvikling fra
slutningen af 1800-tallet til nutiden. Den
teknologiske udvikling kobles sammen med historien
om Københavns energiforsyning, om B&W skibsværft
og motorfabriks udvikling over 150 år, om
varetransport over havene og dieselteknologiens brug
i hele verden. Den store B&W dieselmotor fra
1932 startes første og tredje søndag i hver
måned. Fremragende hjemmeside med bl.a. videoklip.
:: Dieselhouse
Elmuseet
Danmarks museum for elektricitetens fysik, teknologi
og kulturhistorie findes ved Tange sø nær
Bjerringbro. Der er museum og et mindre
eksperimentarium. Sitet har bl.a. besøgsoplysninger.
:: Elmuseet
Gasmuseet
Museet i Hobro omhandler gassens historie i Danmark fra 1853
til nutiden. Websitet indeholder information om
gassens kulturhistorie foruden publikumsoplysninger.
:: Gasmuseet
Godthaab Hammerværk
Godthaab Hammerværk en halv snes kilometer sydvest
for Aalborg er et fascinerende museum, der er
indrettet i de gamle fabriksbygninger. Her kan bl.a.
vandkraft studeres i detaljer og dertil er der også
mulighed for at følge produktudviklingen fra den
lille smedje til den mere industrialiserede del:
Zincks Fabrikker. Selskabet besøgte museet ved
årsmødet i 2007 (se under tidligere
arrangementer).
:: Godthaab Hammerværk
Industrimuseet Frederiks Værk
Museets ansvarsområde er nyere tid, med følgende
speciale: ”Det lokale industrisamfunds plads i
verden fra etableringen til i dag”
:: Industrimuseet Frederiks Værk
Papirmuseet Bikuben
Specialmuseum i Silkeborg for papir og
papirfremstilling. Papirmuseet er et levende museum
for håndgjort papir. Museet har til huse i
Silkeborg på den gamle Silkeborg Papirfabrik i de
gamle produktionslokaler for håndgjort papir.
Desuden fremragende hjemmeside med ambition om at være
det sted i Danmark, hvor man får det bedste
overblik og indblik i dansk papirhistorie generelt,
de enkelte fabrikkers historie og de forskellige
specialtemaer.
:: Papirmuseet Bikuben
Post og Tele Museum
På museet på Købmagergade i København fortælles de sidste 375 års danske
kommunikationshistorie fra Christian IVs postvæsen
til vor tids moderne telekommunikation Foruden
almindelige besøgsoplysninger findes et virtuelt
museum med tidligere udstillinger og en linksamling
til Andre post- og telesteder.
:: Post- og Telemuseum
Poul La Cour Museet
Museet i Askov ved Vejen fortæller om opfinderen, humanisten og
højskolemanden Poul la Cour. La Cour var
forgangsmand i dansk vindmølleindustri. Sitet
indeholder oplysninger om museet, Poul la Cours liv
og opfindelser foruden et arkiv.
:: Poul la Cour Museet
Steno Museet
Danmarks Videnskabshistoriske Museum i Århus indeholder en
afdeling for videnskabshistorie, en afdeling for
medicinhistorie, et planetarium og en medicinsk
urtehave. Hjemmesiden er ret omfattende og er på et
tidspunkt blevet kåret som årets bedste på www.teknik-og-kultur.dk
:: Stenomuseet
Textilforum
Under Herning Museum er i den gamle Herning
Klædefabriks bygninger i Vestergade lavet
et specialmuseum for tekstilindustriens
udvikling.
:: Textilforum
Andre danske websites
Dansk Mølle Forum
Website for alle med
interesse for mølleriets og møllebyggeriets
historie samt bevaringen af de bygningsmæssige
og kulturhistoriske levn, der knytter sig til gamle møller.
:: Dansk Mølle Forum
Industrialia
Website for industri- og teknologihistorie, der er
startet på privat initiativ i 2008 og hurtigt har
vist sig levedygtig med et væld af aktuelle
opdateringer, bognyt, udstillingsnyt og meget andet. :: Industrialia.dk
Teknik & Kultur
Website for alle med
interesse for håndværks- og industrihistorie.
Hjemmesiden opdateres desværre ikke så tit, men
indeholder fortsat bl.a. et væld af bogomtaler,
databaser, diskussionsindlæg fra primært perioden
2000-2007. Der er meget fortsat at fordybe sig i på
denne website.
:: Teknik & Kultur
Museer i udlandet
England
Museum of Science and Industry (Manchester)
Museet er beliggende i verdens ældste jernbanestation,
Liverpool Road Station fra 1830. Det er et relativt nyt museum, der siden
starten i 1983 dog er ekspanderet til at være et af Englands førende
teknologihistoriske museer. Her er stort set alt hvad hjertet begærer fra den
industrielle revolution til moderne luft- og rumfart – og meget her imellem.
:: Museum of Science and Industri
National Media Museum (Bradford)
Åbnet i Bradford i 1983 som National Museum of
Photography, Film and Television, siden 2006 blot
National Media Museum. Er en del af National Museum
of Science and Industry.
:: National Media Museum
National Museum of Science and Industry
Under denne paraply findes fire forskellige museer, nemlig Science Museum (South Kensington),
Science Museum (Swindon), National Railway Museum
(York) og National Media Museum (Bradford). Se nærmere
om disse her på siden.
:: National Museum of Science and Industry
National Railway Museum (York)
Museum med et væld af lokomotiver,
passagervogne og meget andet i tilknytning til
jernbanens historie. Åbnet i York i 1975 som en
afdeling af National Museum of Science and Industry.
:: National Railwau Museum
Science Museum (South Kensington)
Musset, der er grundlagt i 1857, er med over
300.000 genstande – fra mikrochips til fly – et
af verdens største videnskabshistoriske museer. Et
must under besøg i London. Museet er hovedmuseet i National Museum of Science and Industry.
:: Science Museum (South Kensington)
Science Museum (Swindon)
I 1979 blev RAFs flyveplads i Wroughton nær
Swindon overtaget af Science Museum. I seks gamle
hangarer findes her museets samling af store
objekter som fly, busser m.m. Den største er
formentlig en trykkemaskine fra Fleet Street, der
vejer 140 ton. Museet i Swindon er normalt ikke åbent
for offenligheden, idet der dog kan være særarrangementer,
ligesom der er mulighed for guidede rundvisninger.
:: Science Museum (Swindon)
Norge
Norsk Bergverksmuseum (Kongsberg)
Omkring 75 km. vest for Oslo findes Norsk Bergverksmuseum i den
gamle sølvmine i Kongsberg, anlagt af Christian 4.
i 1624. En lang række klenodier er samlet i selve
museet og med grubetoget kan besøgende køre langt
ind – og ned – i den berømte sølvmine, der
lukkede i 1958. Foruden selve Bergverksmuseet kan
også bl.a. beses Kongsbergs Våpenfabriks Museum og
Den kongelige Mynts museum. Våbenfabrikationen
startede i 1814 og på våbenmuseet kan studeres en
udvikling ”fra en tradisjonell mekanisk bedrift,
via rollen som lokomotiv i moderniseringen av norsk
industri på 1960-tallet, til landets fremste høyteknologi-
og elektronikkonsern med internasjonalt renommé”.
Der er mange spændende aktiviteter året igennem.
:: Norsk Bergverksmuseum
Norsk Oljemuseum (Stavanger)
Musset er indviet i 1999 og er naturligt
beliggende i Stavanger i en monumental
museumsbygning på 5.000 kvadratmeter. Museet viser
både den teknologiske udvikling fra de første
olieplatforme i Nordsøen til moderne fleksible
produktionsskibe og undervandssystemer. Der er bl.a.
også fokus på arbejds- og leveforhold på
olieplatformene. Hjemmesiden har en omfattende
linksamling vedrørende olie og energi.
:: Norsk Oljemuseum
Norsk Teknisk Museum (Oslo)
Siden 1995 har Norsk Teknisk Museum haft status som det norske nationalmuseum for
industri, videnskab og teknologi. I dag er museet
også det nationale medicinhistoriske museum. Museet
har til opgave både at være et samtidsmuseum og et
historisk museum, et dobbeltsigte, der præger de
skiftende særudstillinger. Museets egen historie går
tilbage til 1914. Efter flere forskellige
placeringer flyttede museet i maj til de nuværende
faciliteter i Kjelsås i Oslo, hvor museet råder
over 20.700 kvadratmeter til udstillinger, bibliotek, magasiner m.m. Desuden
fremragende hjemmeside med stor vægt på
formidling.
:: Norsk Teknisk Museum
Næs Jernverksmuseum (Tvedestrand)
Omtrent midt imellem Kristiansand og Larvik på
Sørlandet findes i Tvedestrand jernværksmuseet på Næs Jernverk,
der var i drift fra 1665 til 1959. Det er et af bedst
bevarede af de gamle norske jernværker, der tidligere
spillede en meget stor rolle i den dansk-norske
økonomi. Jernværket var fra 1799 ejet af Jacob Aall,
der også var Eidsvollmand, og museet er derfor også
aktuel i forbindelse med grundlovsjubilæet i 2014.
Det er et ganske interessant museum i storslåede
omgivelser.
:: Næs Jernverksmuseum
Spanien
Museu de la Ciència i de la Tècnica de Catalunya (Terrassa)
I Terrassa uden for Barcelona
findes et interessant spansk nationalt museum for
videnskab og teknologi. Det er indrettet i et gammel
uldspinderi og den katalanske klædefabrikation indgår
naturligvis i udstillingerne, der dog rækker meget
videre. Blandt andet er der spændende udstillinger om energi og transport.
Museets generelle mål er da også “to develop the
knowledge of the history of science, technology and
the process of industrialisation of Catalonia, as well as of the productive processes”.
Museets
website er kun delvis på engelsk.
:: Museu de la Ciència i de la Tècnica de Catalunya
Sverige
Sjöhistoriska
Museet (Stockholm)
Det søhistoriske museum er bygget i 1938 og er nu
en del af Statens Maritima Museer. Museets formål er
indsamling, bevaring og udstilling af genstande til
belysning af søhandelens, skibsbyggeriets og søforsvarets
historie. I årenes løb har der været over 300 særudstillinger
– fra ubåde over sørøvere og spritsmuglere til
badedragter.
:: Sjöhistoriske Museet
Sveriges Järnvägsmuseum (Gävle
/ Ängelholm)
I Gävle ca. 150 km. nord for Stockholm og i
Ângelholm nord for Helsingborg findes det svenske
jernbanemuseums to afdelinger. Museets historie går
tilbage til 1915 og beskrives nu som "en av världens
finaste järnvägshistoriska samlingar som visar den
utveckling som pågått under 150 år. I utställningen
i Gävle
kan du följa järnvägens utveckling med tyngdpunkten
på loken och vagnarna medan utställningen i Ängelholm
visar järnvägens historia genom människor och miljöer."
:: Sveriges
Järnvägsmuseum
Tekniska Museet (Stockholm)
Sveriges største tekniske
museum med et udstillingsareal på
10.000 kvadratmeter og omkring 300.000 årlige besøgende. Museet, der
er stiftet i 1923, har det nationale ansvar for den
tekniske og industrihistoriske kulturarv.
”Samlingarna och kunskapen om industrisamhället,
tekniken och teknikutvecklingen ska användas för
att möta människors intressen och skapa engagemang
och framtidstro”, hedder det blandt andet på
museets fremragende hjemmeside. Det er muligt at
tilmelde sig et nyhedsbrev.
:: Tekniska Museet
Tobaks- og Tändsticksmuseum (Stockholm)
Museet blev etableret i 1938 som et tobaksmuseum
med genstande fra de hundredevis af tobaksfabrikker,
der fandtes i Sverige før der blev indført
tobaksmonopol i 1915. I 1965 flyttede museet til
Skansen på Djurgården i Stockholm. I 2000 blev der
tilføjet en tændstiksdel, og museet skiftede da navn
til det nuværende, og fremstår nu som et industri-
og kulturhistorisk museum med omfattende samlinger
vedrørende svensk tobaks- og tændstiksfabrikation.
:: Tobaks- og
Tändsticksmuseum
Tändsticksmuseet (Jönköping)
Jönköping syd for Vättern er verdens tændstiksby.
Verdens eneste specialmuseum for tændstikker finder
man i byens første tændstiksfabrik, Jönköpings Tändsticksfabrik,
fra 1848, der selvfølgelig er en træbygning. Flot
lille hjemmeside, der giver et fint indtryk af museet,
inkl. en fin samling tændstiksæskeetiketter.
:: Tändsticksmuseet
Vasamuseet
(Stockholm)
27,5 millioner besøgende tager
ikke fejl. Vasamuseet på Djurgården i Stockholm er
et must for Stockholms-besøgende. Det enestående
krigsskib blev bygget 1626-28, men sank efter få
hundrede meter på sin jomfrurejse. Efter 333 år
blev Vasa bjærget i 1961. Særdeles informativ
website.
:: Vasamuseet
Vin & Sprithistoriska Museet (Stockholm)
I Stockholm findes dette specialmuseum for vinens og
brændevinens kulturhistorie i Sverige. Det startede
i 1967 som en udstilling for AB Vin &
Spritcentralens 50-års jubilæum, men blev løbende
udbygget. Siden 1989 har museet rådet over 1200
kvadratmeter, hvor der bl.a. er opstillet brændevinsapparater
fra Reimersholm Spritfabrik. Flot webside med uhyre
mange informationer og mulighed for en virtuel
gennemgang af museet. Vin & Sprithistoriska
Museet har i mange år desuden uddelt stipendier til
forskning i ”svensk alkoholkultur med inriktning på
traditioner, attityder och dryckesmönster. Vidare
kan forskning bedrivas inom teknik- och
tillverkningshistoria samt inom handel och
politik.”
:: Vin & Sprithistoriska
Museet
Tyskland
Deutsches Museum (München)
På museumsøen i München findes Deutsches Museum von
Meisterwerken der Naturwissenschaft und Technik. Med
over 100.000 genstande er museet Tysklands førende
museum for videnskab og teknik. Afdeling i bl.a. Bonn.
Museets hjemmeside er delvis på engelsk.
:: Deutsches Museum
Andre foreninger m.v. i udlandet
Bemærk: Nedenstående links er forsat delvis under
opdatering (27/12-08):
ICHOTEC - International
Committee for the history of technology
The International Committee for the History of
Technology (ICOHTEC) blev grundlagt i Paris i 1968
for at skabe et fælles forum for
teknologihistorikere i Østblokken og den vestlige
verden. Ved siden af SHOT (se nedenfor) er
organisationen, der bl.a. holder årlig kongresser
og udgiver en årspublikation, det førende
internationale forum for teknologihistorie.
:: ICHOTEC Industriminnen i Norden
Industriminnes netværk er et netværk af fagfolk i
Norden, som arbejder med industrihistorie på
forskellig vis. Netværket blev etableret af
kursister fra det Nordiske Industriminnes kursus.
Industriminnen er det svenske ord for
industrihistorie med sine bevaringsværdige
bygninger og anlæg. Netværket har ingen
hjemmeside, men via en mailliste rundsendes nyheder.
Man kan blive optaget på listen ved at kontakte Dag Avango,
Enheten för Industriminnesforskning, Avd för
Teknik- och Vetenskapshistoria, Kungliga Tekniska
Högskolan, 100 44 Stockholm, Arb: 08/790 87 23,
Fax: 24 62 63 Email: avango@tekhist.kth.se
The Newcomen Society
Selskabet med sæde i London blev grundlagt i 1920
og er dermed verdens ældste forening inden for
"the history of
engineering and technology". Selskabet er meget
aktivt, og holder bl.a. foredrag ca. hver 14. dag på
bl.a. Science Museum i South Kensington. Websitet indeholder
desuden oplysninger om publikationer, aktiviteter,
afdelinger, medlemskab og links.
:: The Newcomen Society
Scientific Instrument Commission
The Scientific Instrument Commission is a
constituent organisation of the International Union
of the History and Philosophy of Science (IUHPS). It
seeks to encourage scholarly research on the history
of scientific instruments, and the preservation and
documentation of collections of instruments, as well
as their use within the wider discipline of the
history of science. So as to promote interest in the
history of instruments, to encourage discussion and
to advance scholarship, annual symposia are held in
different parts of the world, usually where there
are important collections of instruments or centres
of research and teaching. When appropriate, the
proceedings of these symposia have been published.
Once every four years the annual symposium forms
part of the Congress of the IUHPS. The Commission
also publishes an annual newsletter and bibliography,
and occasionally sponsors workshops on specialist
themes.
www.sic.iuhps.org
The Scientific Instrument
Society
The Scientific Instrument Society (SIS) was formed
in April 1983 to bring together people with a
specialist interest in scientific instruments,
ranging from precious antiques to electronic devices
only recently out of production. The society
comprise collectors, the antiques trade, museum
staff, professional historians and other enthusiasts.
Activities include occasional one-day and week-end
conferences, special `behind-the-scenes' visits to
museums, and trips abroad. The society publishes The
SIS Bulletin.
www.sis.org.uk
Membership enquiries: The Executive Officer (Wg Cdr
Geoffrey Bennett), e-mail: sis@hidex.demon.co.uk
sis@hidex.demon.co.uk
.
SHOT - the Society for the
History of Technology
Selskabet er stiftet i 1958 og er med omkring
1500 medlemmer fra 35 forskellige lande, herunder
Danmark, det internationalt største selskab for
teknologihistorie. Formålet er beskrevet meget
bredt: "The Society for the History of
Technology is dedicated to the historical study of
technology and its relations with politics,
economics, labor, business, the environment, public
policy, science, and the arts." Foruden den
årlige kongres udgiver SHOT bl.a. også Technology
and Culture (se nedenfor). Websiden indeholder bl.a. en reference sektion.
:: SHOT
Tensions
of Europe (ToE)
Vigtigt europæisk teknologihistorisk netværk.
Arrangerer workshops, sommerskoler og udgiver
arbejdspapirer m.m.
:: Tensions of Europe
Publikationer
Technology and Culture ( http://shot.press.jhu.edu/tc.html
)
Det mest fremstående tidsskrift indenfor
teknologihistorieområdet.
Polhem: Tidskrift för
teknikhistoria ( http://www.teknikhistoria.kva.se/SNT04.htm
)
Nordisksproget tidsskrift udgivet af Svenska
nationalkommittén för teknikhistoria.
The SIS Bulletin ( www.sis.org.uk/indexbul.htm
)
Tidsskrift, der fokuserer på videnskabelige
instrumenter og aktiviteter for the Scientific
Instrument Society.
Akademiske Institutioner
Danmark:
Institut for Videnskabshistorie, Aarhus
Universitet ( www.ivh.au.dk
)
Sverige:
Avdelningen för teknik- och vetenskapshistoria,
Kungliga Tekniska Högskolan
( www.indek.kth.se
)
Tema Teknik och social
förändring, Linköping
( www.tema.liu.se/tema-t/
)
Teknik och samhälle,
Chalmers
( www.mot.chalmers.se
)
Andre lande:
The Centre for the History of Science,
Technology and Medicine (CHOSTM), Imperial College
( www.hstm.ic.ac.uk
)
The STS Program, Massachusetts
Institute of Technology
( http://web.mit.edu/sts/
)
History, filosohy and technology
studies, Technische Universiteit Eindhoven
( http://w3.tm.tue.nl/en/capaciteitsgroepen/aw/
)
Andre Sites
The Thomas A. Edison Papers
( http://edison.rutgers.edu
)
The Thomas A. Edison Papers is a documentary editing
project. The original goal of the project was to
organize and publish a select edition of the
estimated 5 million pages of Thomas Alva Edison's
technical, business, and personal papers in two
forms—a six-part microfilm publication and a book
edition of fifteen to twenty volumes. To date the
project have published 227 reels (four parts) of
microfilm, comprising one-third of a million pages
and covering Edison's life from 1847 to 1910; four
volumes that detail the first 32 years of Edison's
life; and a six-reel collection of film and
equipment catalogs from the earliest years of motion
pictures. For the present the site will make
available a searchable document database linked to
document images for Parts I–III (1847–1898) and
some of the editorial materials from the image and
text publications, with continual additions. In
addition, the project is including material that
they have collected from outside repositories. In it
its final form the full digital edition will include
the text of the print volumes.
The History Project ( http://historyproject.ucdavis.edu
)
Dette site er vedligeholdt af undervisere og samler
kilder til brug i historieundervisning. Sitet har en
interessant billeddatabase: http://historyproject.ucdavis.edu/imageapp.php
History of Medicine Online
Syllabus Archive ( http://www.nlm.nih.gov/hmd/syllabi/index.html
)
The History of Medicine Division of the National
Library of Medicine is pleased to announce the
launch of its Online Syllabus Archive. The Archive
aims to provide both an online syllabus exchange and
a historical record of teaching in the history of
medicine.
Transnational Infrastructures and the Rise of
Contemporary Europe (TIE)
( http://www.tie-project.nl
/ ) |