Teknologihistorie for fulde omdrejninger
En delegation fra Dansk Teknologihistorisk Selskab
besøgte lørdag 30. april 2011 Dansk Motor- og
Maskinsamlings årlige motorshow. Det var mildt sagt
teknologihistorie for fulde omdrejninger. Nedenfor
bringer vi nogle fotos fra den oplevelsesrige dag,
der bød på levnende museumsformidling både fra
samlingen selv og fra de mange stolte
maskinudstillere fra ind- og udland. Dertil kom stumpemarked (krejlerboder af alskens slags) og
boder med grillpølser og god lokal fadøl.
Et
teknologihistorisk højdepunkt var de to
atmosfæriske Langen & Otto-maskiner fra
Danmarks Tekniske Museum, som Motorsamlingen har
fået istandsat på smukkeste vis og som blev
opstartet for publikum for første gang. De kørte kørte
fortræffeligt og tiltrak stor opmærksomhed fra de
besøgende. Det er 1877-motoren i foran og 1868-motoren
bagved.

Øverst
på arealet uden for - ved udstillingen af
veteranbiler - arbejdede en gammel gravko ganske
effektivt. Hullet og jordbunken blev i løbet af
dagen øget ganske betragteligt. Synet var så
betagende, at vi desværre glemte at notere
maskinfabrikat og årgang!

Maskinsamlingen set fra balkonen.

Deutz Museum fra Köln deltog med en 4-takt
gasmotor fra 1895.

"Bonderøven", kendt fra TV, demonstrerede sine
færdigheder i det gamle håndværk.

Nordjysk Motorsamling var på besøg med en Ruston
& Hornsby dieselmotor, der indtil krigen har
trukket møllen på Vemmelev Mølle ved Korsør. Den
virker perfekt!
På udstillingsdelen hyggede mange private
sig med fremvisning af deres maskiner
af alverdens slags. 
Kristoffer Jensen studerer interesseret Brostensstamperen
Effect, der blev opfundet på Pedershaab
Maskinfabrik i 1926. Den fremviste er fundet hos
jernhandleren på Århus havn og trænger til
renovering.

Der var skiltet med Dansk Teknologihistorisk
Selskabs efterlysning af
Brostensstamperen fra Århus Havn.

Selskabets webmaster, der stod for
efterlysningen,
er her fotograferet ved Motorsamlingens eksemplar af
Brostensstamperen.
|